Fiber til guderne - LM GRUPPEN

LM Gruppen har vundet entreprisen med at nedgrave fiberkabler i Gudekvarteret i Hundige for Fibia, som er NRGis og SEAS-NVEs fælles fibernetselskab og en af Danmarks største leverandører af fibernet til husstande og erhvervsvirksomheder. Gudekvarteret omfatter ca. 400 husstande, der alle skal have lynhurtige fiberforbindelser til fjernsyn og internet. Staten harbesluttet, at hele Danmark skal have mulighed for fiberforbindelser, og det skal LM Gruppen nu hjælpe med til at realisere. Vi vandt opgaven for Fibia efter et testprojekt i Greve, som vi løste før tiden, uden anmærkninger og uden nogen beboerklager.

Opgaven i Gudekvarteret går ud på at nedgrave fiberblæserør. Det kræver en sikker hånd at styre de mange graveprojekter fra dag til dag og en god struktur, fordi der er mange graveopgaver i kvarteret, som skal løses i en høj kvalitet og naturligvis til tiden. Vores mandskab har en høj tegningsforståelse, og det er meget vigtigt i et område som dette, hvor der ligger mange andre kabler i jorden i forvejen. Vores medarbejdere har stor erfaring med den slags opgaver og kan fleksibelt skifte mellem gravemaskinen og det manuelle arbejde i renderne.