BornFiber A/S – CVR: 36534273 • Erik Husfeldts Vej 7, 2630 Taastrup • www.bornfiber.dk • 70 89 00 00 • kundeservice@bornfiber.dk
Hvem er vi?
Vi er LM Gruppen A/S – Et forsyningsentreprenør firma fra Køge.
Vi arbejder pt. som underleverandør for BornFiber.
Vores opgave er at sørge for selve etableringen af den nye fiberforbindelse.
Dette indebærer bl.a. montering af fiberbokse, udgravning, indblæsning af fiberkabler og til sidst, reetablering af arealerne vi har arbejdet på.
Da vores arbejde inkluderer udgravning, brug af større maskiner og indblæsning af kabler, kan det indebære visse gener vi dog gør vores bedste for at minimere.
Hvad skal der ske?
Du har fået tilsendt en tid til teknikerbesøg.
Det kræves, at du er hjemme på det aftalte inspektionstidspunktet, da vores tekniker skal montere den nye fiberboks på indersiden af din husvæg.
Efter dette besøg behøver du ikke længere være hjemme for, at vi kan udføre vores fortsatte arbejde med etableringen af din nye fiberforbindelse.
Etableringsforløb
Din fiberboks bliver monteret
Vores tekniker kommer forbi på din adresse for at inspicere din grund for best mulig fibervej og montere dine nye fiberbokse.
Der bliver lagt fiber i jorden
Der bliver skudt / borret / gravet fra vejen og ind til dit hus, hvor et orange rør til det fremtidige fiberkabel, kommer til at stikke op af hullet i jorden på din grund.
Der bliver indblæst fiber
Et arbejdshold kommer forbi og blæser fiber igennem det orange rør der stikker op af jorden på din grund. De behøver ikke adgang til dit hus, med mindre andet er aftalt.
Fiberen bliver forbundet
En tekniker kommer og forbinder fiberen med boksen på dit hus.
En kabelskinne eller et fleksrør sættes op langs husmuren for, at beskytte kablet til din nye fiberforbindelse.
Området reetableres
Løbende kommer der et reetableringshold og rydder op efter vores tidligere arbejde.
De sår nyt græs og lægger de fliser på plads, der evt. måtte være pillet op under arbejdet med etableringen af din nye fiberforbindelse.
BornFiber A/S – CVR: 36534273 • Erik Husfeldts Vej 7, 2630 Taastrup • www.bornfiber.dk • 70 89 00 00 • kundeservice@bornfiber.dk